mb concept

Montage over hele verden

 

Hos mb concept tilbyder vi professionel freelance montage. Vi har i særdeleshed specialiseret os indenfor messestande, opbygning af shop-in-shops og showrooms.
Arbejdet udføres naturligvis altid af en professionel, faglært håndværker.

 

Vi kan bidrage med en bred vifte af kompetencer og indgå på forskellig vis i dit projekt alt afhængig af dine ønsker og behov. Vi er vant til at arbejde som et integreret medlem af et større projektteam og indgå konstruktivt i et midlertidigt arbejdsfællesskab, men påtager os ligeså gerne rollen som montageleder og ansvarshavende for det komplette opbygningsprojekt.

 

På opgaver over det meste af verden – lige fra Buenos Aires til Shanghai – har vi opbygget en solid erfaring med at skabe løsninger og tackle problemer under fremmede himmelstrøg. Vi er rejsevante og samarbejder problemfrit på tværs af faglige og kulturelle skel.

 

Uanset hvor vi arbejder og uanset hvilken form vores samarbejde tager, er kompromisløs kvalitet, ordholdenhed og faglig stolthed kendetegnede for mb concept.

 

mb concept

mb concept
mb concept